Jeg skrev dette prosadigt på omkring en time. Inspirationen kom, da jeg kort inden blev spurgt om hvordan jeg ville beskrive mig selv og mine interesser.
Min første tanke var “det ved jeg da ikke”, og tænkte ikke over det før samtalen var forbi.

“Det ved jeg da ikke”.
Jeg ved da ikke, hvem “jeg” er.
“Jeg” er det stedord, vi bruger for at beskriver os selv. Dette menneske kender jeg vel, alligevel kan jeg ikke beskrive vedkommende, hvis “jeg” bliver spurgt om det.

Denne tanke gik jeg i gang med at lege med.
En beskrivelse af “jeg”.

Det er blevet normalt i større og større grad ikke at vide, hvem man selv er. Ikke at vide hvad der gør ens “jeg” til et “jeg”.
Denne frustration blev brugt til at konstruere et autofiktivt “jeg”, der bliver bedt om at forklare sig selv, der leder til selvhad, vrede og kaos i “jeg”-personens hoved.

Teksten ‘OM ORDET “JEG”‘ kan læses eller downloades som pdf lige her: