1: Et møde med en mand 
En mand vil ikke snakke med mig 
Flere slags mænd 
Men fælles med alle; mænd. 
En mand vil ikke snakke med mig når jeg ikke har haft en rigtig dansk opvækst, sådan en slags opvækst der forudsiger at man kan drikke øl, snakke med om barer drukkultur og at dumme sig (kun når man er fuld). Enten gennem sølvpapirsuvidenhed, middelklasserebelion eller opvækstløs navigeren med blindhed for konsekvenser nu der ikke er noget at miste.

2: jeg siger noget og gør det vs jeg siger noget og lader bare som om
Når jeg siger noget og har det godt med mig selv efterfølgende, er det fordi, det jeg har sagt stemmer praktisk overens med virkeligheden.

3: Hvad gør mine interesser i en relation og hvordan kan jeg spørge ind til andres

4: Jeg kan ikke trives I nye relationer medmindre de er “forkerte”
Jeg har det sidste stykke tid haft problemer med at opretholde og danne nye, personlige relationer

5: Om neurodivergente og hvordan man finder dem i den normale verden

6: Jeg har svært ved at danne rigtige relationer fordi jeg ikke er en rigtig mand
Nu ved jeg at de bliver rigtig binært, men for at beskrive min forkerte mandlighed er jeg vel nødt til at forklare hvad mandighed er og hvordan mandighed spiller ind i relationer og andres forventninger til at være

7: Der er en klar linje om hvem man kan lide og ikke lide allerede inden en potentiel relations start

8: kan ikke huske lige nu

9: …

10. Jeg bliver den lille i relationer, den usikre, uerfarne og utrygge der ikke kan tage af andre udefra

11. …

12. BARE DET AT VÆRE

13. Hvorfor er det så svært at være noget andet end gennemsnittet

14. Om forkert mandighed, kommunikative forskelle, fordomme, forudbestemt fradragelse, klasseforskelle, sociale forskelle, og alt det andet, der gør det moderne hverdagsliv svært – hvordan kan det forstås

15. Der er nogle ting, der er så tabuiseret at jeg ikke tør få hjælp til det selvom jeg gerne vil have det

16. Universitets- og middelklasselivet tager mig tilbage til antagonismetanker og vrede mod systemet der på nogle punkter kan minde om den borderlinekultur, jeg selv oplever blandt middelklassen. Jeg har vel også samfundsstrukturelle borderlinetanker, blot den forkerte slags ifølge samfundet

17. Afhængighed: er jeg afhængig og hvordan kan det ses, hvorfor ender jeg med at drikke når jeg i virkeligheden ikke vil men ikke kan sige nej

18. Jeg søger konstant anerkendelse og følgere og bliver nogengange desperat hvor jeg efterfølgende fortryder det fx i lørdags

19. Tristhed som følge af glæde. Det er måske mere normalt end folk går rundt og tror. Et klassisk afhængighedssympton.

20. Jeg bliver set som dummere end andre fordi jeg ikke vil følge de samme metoder eller opsatte strukturer, der begrænser hvad man rent faktisk kan