I min debutbog brugte jeg en del tid på at integrere systemer og symboler ind i teksterne på flere forskellige måder.
Her får du de tre første symboler og skjulte gimmicks, du måske ikke opdagede første gang du læste bogen. Dog skal det nævnes, du ikke behøver at have læst bogen for at følge med i dette skriv.

1: 99,9% = 0,1%

Hvis du har læst bogen “AFHÆNGIGHEDSSAMFUND” er du helt sikkert stødt en i denne ligning. Ja, ligningen giver jo ved første øjekast ikke mening… Og så alligevel lidt.
99,9% er lig med 0,1%. Altså, hvis jeg har 99,9% af alt, hvad jeg har brug for, føles det som om jeg har 0,1% af det.

Dette symbol er en fortolkning af den vestlige tilværelse af altid at længes efter noget. Ofte noget, der ikke kan opnås, hvilket kan skabe afmagt. Denne afmagt skaber frustration, der i et samfund der pedestaliserer social værdi og status, ender ud i en følelse af at mangle alt, da man ikke kan opnå den perfekte pedestal-status, der bliver præsenteret for én – navnligt gennem markedsføring, autoriteter, kollektiv læring og generalisering.

I en velfærdsstat, hvor vi har alt, er det da mærkeligt at så mange går rundt og føler sig håbløse og identitetsafskærmede. Men det giver måske alligevel lidt mening, når vi ser på den måde, verden bliver præsenteret til os på.

En anden fortolkning af dette, kan ligge i værdien af de to procenter, 99,9% og 0,1%.
99,9% er alt det uoverflødige. Alt det menneskeskabte, vi gennem samfundsskabelse og komplekse systemer har givet en særlig kapital.
0,1% er alt det menneskelige og alt det naturlige. Alt det essentielle til at være et menneske, men ikke er værdigjort eller transaktionsbrugbart. Nogle af de ting, der er naturligt forekommende, vi ikke længere har brug for i et trygt og selvhjælpende land. Disse instinkter og trængsler har vi stadig, men der er ikke nogen måde at få dette livsaspekt udfyldt. Derfor er der altid en del af os selv, vi føler, vi mangler. Og som de problemløsende dyr, vi nu engang er, søger vi efter en grund til, vi mangler denne del af os selv. Når vi ikke kan finde eller konkret forstå problemet, bliver vores forudsigelighedslyst sat på prøve. Vi kan ikke længere forstå eller forudsige hvornår eller hvorvidt nogen føler, de mangler en del af sig selv. Vores hjerner overopheder med uafklarede tanker og sætter sig som følelser af frustration, mindreværd og afmagt.

Der er mange andre måder at fortolke denne symbolik på.
Jeg har de sidste par år tænkt mange eksempler på, hvad denne ligning symboliserer og hvordan det kommer til udtryk i den virkelige verden. De to ovenstående fortolkninger er både de to bredeste fortolkninger, samt de to fortolkninger, der først dukker op i mit hoved, når jeg ser denne ligning.

2: overskriftsdigtet

Til sidst i bogen, lige inden det titelløse afslutningsdigt, er der et digt af udelukkende versaler. Et lidt abstrakt digt måske. Og måske følte du, du havde læst nogle af ordene og metaforerne før i bogen. Måske troede du blot digtet var en del af det sidste kapitel eller måske tænkte du, at det var en form for opsamling.

Dette digt er en samling af alle bogens overskrifter, der tilsammen giver et billede af nogle af de emner, der bliver berørt i bogen.

Denne gimmick sad jeg bevidst og legede med, for at give digtene en rød tråd samt bevise læseren at alt dette kan være noget, en enkelt person tænker eller går igennem blot som forudsætning af at de føler sig forkerte eller “udenfor”.

Digtet er dertil også en opsamling på, hvordan man overordnet kan diagnosticere samfundet gennem bogens centrale pointer.

3: påstanden tilser skæbens død

“PÅSTANDEN TILSER SKÆBNENS DØD”. Dette er en overskrift på en af afsnittene i bogen, og et anagram af det emne, gældende afsnit berører. Måske du fangede, hvad det stod for, eller måske regnede du på anden vis ud, hvad afsnittet handlede om. Eller måske tænkte du ikke videre over det, eller måske tolkede du det blot på din egen måde.

Hvad tror du afsnittet handlede om? Og kan du gætte hvad “PÅSTANDEN TILSER SKÆBNENS DØD” står for og betyder?

Lad os gå igennem gimmicken sammen:

PÅSTANDEN TILSER SKÆBNENS DØD

PÅSTANDEN
TILSER
SKÆBNENS
DØD

(P)ÅSTANDEN
(T)ILSER
(S)KÆBNENS
(D)ØD

PTSD

Når man lever med PTSD, i mit tilfælde CPTSD, er fortiden en central del af nutiden til en grad at dagligdagsprocesser kan virke farlige eller uoverskuelige (i og med PTSD er et stress-syndrom).
Selvom man kan have drømme om diverse ting i fremtiden, kan denne sygdom spille ind i at man mister muligheden for at opnå hvad man gerne vil. Altså det, at man har en bestemt psykisk sygdom, prædefinerer at mine fremtidsdrømme har større risiko for at “dø”.

Denne tilstand er dog også gældende i mange andre tilfælde. Vi lever i en verden, der er så kompleks, at der ikke skal særlig meget til for at blive overvældet eller stresset. Psykiske diagnoser bliver i højere grad en hverdag for mange mennesker.
Den enkeltes tab af håbet gør måske ikke så meget ved første øjekast. Men hvis alle miste håbet og handlekraften, bliver det vanskeligt at vende den kollektive psykiske nedgang. Hvis man derimod stadig har lidt handlekraft tilbage, kan den komplekse virkelighed også spænde ben for at kunne bruge sin handlen effektivt nok.

Dette betyder dog ikke at alt er håbløst, men det betyder at vi nødt til at gentænke de sociale og sammenhængende kræfter i vores samfund.
Starten på dette er at snakke sammen om det. Når vi sammen kan snakke om det, kan vi ændre det store billede.
Hvis du vil høre mere om hvad der kan gøres, og hvordan vi positivt kan ændrer problemer som dette, kan du med fordel følge med i mit arbejde og læse mere om muligheder, jeg tilbyder for at skabe samtale og fremgang

__________________________________________________________________________

Opdagede du nogle af disse symboler, da du læste “AFHÆNGIGHEDSSAMFUND”?