I del 1 af denne serie fik du et indblik i mine tanker bag min arbejdsprocess og visioner inden udgivelsen af min debutbog “AFHÆNGIGHEDSSAMFUND”. Som jeg også beskrev i del 1, har praksis ikke været helt som mine originale ideer – både på godt og ondt. Her får du et overblik over, hvordan arbejdet med min debutbog står til – og hvordan jeg ønsker mig, det kan stå til i fremtiden.

Jeg har selv set flere gang hvordan unge med andre vilkår end det gennemsnitlige middelklassebarn ikke formår at blive forstået eller mødt i deres virkelighed, men i stedet får at vide hvordan deres livsverden burde have været.

Hvad bruges “AFHÆNGIGHEDSSAMFUND” til nu?

Mit arbejde med børn og unge
Efter min bogs udgivelse har jeg blandt andet brugt min erfaring og viden på at promovere udvikling hos børn og unge i sårbare positioner. Dette gør jeg på flere forskellige niveauer.
Rådgivning: I løbet af de sidste to år har jeg gjort en indsats for at nå direkte kontakt og ændring i sårbare unges liv. Herunder er jeg blevet frivillig flere steder, hvor der arbejdes med at rådgive unge i svære positioner og støtte dem, der ikke nødvendigvis har støtte andetsteds.
Gennem mit forfatterskab og min stemme derfra har jeg fået større selvbestemmelse over måden at støtte unge på. At kunne lytte og måde den unge i den position, de er i, uden at prædefinere noget som en rigtig eller forkert måde at være på eller en rigtig og forkert livssituation.
Jeg har selv set flere gang hvordan unge med andre vilkår end det gennemsnitlige middelklassebarn ikke formår at blive forstået eller mødt i deres virkelighed, men i stedet får at vide hvordan deres livsverden burde have været. Dette modvirker deres udviklingskraft, da der allerede bliver sat et pres fra samfundet om at deres livssituation ikke er normal og dermed ikke velkommen i vores samfund.
Små ting som dette medfører en større ulighed blandt unge alt efter hvilke sociale vilkår, de er vokset op i – trods at der selvfølgelig i forvejen er ulighed i de unges vilkår uden påvirkning udefra. Derfor er det vigtigt at kunne bygge en mere forstående og fair verden for hvert individ, hvor deres eget liv og miljø bliver set i samme højde som alle andres. Altså, det enkelte individ skal ses, forstås og accepteres kontra at der skal være en fælles standard alle skal arbejde hen mod at nå, uanset hvilke ressourcer, det enkelte individ har at spille med.
Mentoring og kontaktperson-forløb: Udover bredt at hjælpe unge i deres livssituation er jeg i skrivende stund i gang med at arbejde på et mentor- og rådgivningsprogram til unge i sårbare situationer, særligt unge i de lavere sociale klasser. Her vil fokus være på at kunne trives i middelklasseovervægtige fællesskaber, herunder uddannelsesinstitutioner og fritidsaktiviteter. Her vil jeg trække på min erfaring fra egen barndom for at kunne rådgive hvordan man kan forstå, hvis man eventuelt føler, man ikke passer ind eller ikke kan snakke med nogen. Jeg har udviklet ideer og tanker til specifikt at kunne rådgive unge igennem disse specifikke situationer.
Dertil arbejder jeg på over tid at kunne tilbyde et kontaktpersonsforløb til mandlige unge med fokus på at give dem et moderne mandligt forbillede.
Information og tilbud om disse initiativer bliver synligt her på siden samt på sociale medier inden længe.

I disse møder er det min vision at vise hvordan individualitet og anerkendelse af egne værdier er vigtigere end værdier om hvad man tror, andre gerne vil have, man har som værdi, blot for at være en del af kollektivet.

Kreative fællesskaber: Et centralt ønske, jeg har, er at kunne promovere kreativitet og kreative aktiviteter som et sted, hvor unge kan udvikle sig.
Når jeg husker tilbage på min egen barndom, er der særligt én ting, jeg ville ønske, jeg havde adgang til: Et trygt rum.
Ja, du hørte rigtigt. Det er ikke mere kompliceret end det.
Man kan sammenligne det med en plante; det er vanskeligt for den at gro uden et jordfast sted at stå. Sådan er mennesker ligeledes. Selvudvikling er vanskeligt uden er sted at kunne øve sig og være tryg.
Ved at kombinere et trygt rum og kreativitet, kombineres netop dette, altså noget, der kan udvikles og et rum hvor udviklingen kan lade sig gøre. Når den kreative sans udvikles er det dog heller ikke kun det kreative, man øver, men også sin egen forståelse af verden samt accepten af hvem man selv er. Disse rum kombineres også med fællesskab, altså andre unge. Når de unge føle sig trygge, kan udviklingen af de sociale fællesskaber også ske, hvor det kreative blot er et redskab til at føle sig fælles om noget. Derfor bliver der i disse rum øvet mere end bare kreativ sans.
Jeg faciliterer lige nu ét af disse rum, men har ambitioner om at kunne skaffe ressourcer til endnu flere i fremtiden, da jeg og andre kan se at det virker. Spørg bare et sted som Headspace Roskilde, hvor de også faciliterer et kreativt fællesskab for unge. Af dem har jeg ligeledes fået at vide hvor godt erfaring, de har med initiativets virkning.
Tryghed og anerkendelse: Alt i alt kan de tre foregående afsnit opsummeres med dette; nemlig tryghed og anerkendelse. Dette er centrale begreber jeg går ind med i hjertet når jeg møder sårbare unge. De fællesskaber jeg både laver nu og de, jeg har ønsker om at facilitere i fremtiden handler om et mål om at kunne møde den enkelte på en møde, der genererer tro i den unge om at der findes en plads og et formål til lige præcis dem.
Jeg har blandt andet mødt mange børn og unge på litteraturfestivaller, skolefestivaller og kunstudstillinger, hvad enten de har været der med familie, skolen, med venner eller alene. I disse møder er det min vision at vise hvordan individualitet og anerkendelse af egne værdier er vigtigere end værdier om hvad man tror, andre gerne vil have, man har som værdi, blot for at være en del af kollektivet.
Efter disse møder er det mit håb at de unge får både noget vidensmæssigt med sig lige så vel som de skal have noget menneskeligt med sig. En vigtig værdi for mig er, at menneskelig viden og kommunikation bør kombineres med viden om hvordan vores sociale verden fungerer. Dette vil i mine øjne medvirke unge menneskers forståelsesevne af forskellige typer mennesker og dermed holde en større grad anerkendelse i deres hjerter når de går ud og møder verden.
Overordnet set er mit arbejde med sårbare børn og unge skudt i gang med trygge og kreative fællesskaber, rådgivning og støttepersonsarbejde. Dette er blot starten på mine aspirationer og jeg regner med at kunne bygge på over de næste år.

Oplysning
Ud over at tage initiativ i praksis, er målet om oplysning til både unge, fagpersoner og det generelle kollektiv, et andet af mine større ønsker og arbejdspunkter.
Dette har jeg også fået skudt hul på efter min debutbogs udgivelse. Dette har givet mig øget mulighed for at holde foredrag og talks, hvor jeg kan fortælle både om min bog, min fortid og mine visioner løsninger til unges mistrivsel. Jeg har både holdt foredrag henvendt til skolelærere og sygeplejerskestuderende omkring hvordan man kan forholde sig til unge fra de lavere samfundslag. Her er der fokus på kommunikation og individets egen forståelse af verden, samt hvordan disse to bliver en udfordring i en verden med anderledes kommunikative og sociale forforståelser end dem, de er blevet lært i deres barndom. Hvad enten disse forståelser stammer fra forældrene, venner eller gennem selvlæring, kan disse have en uharmonisk effekt i samfundet og kan bidrage til mindreværd og antagonisme mod individer i de højere stillede klasselag.
Mit mål om oplysning til socialt faglærte er at der kan dannes en bredere ramme for individuel hjælp og forståelse samt modvirke den industrielle retning, sygesystemet har taget de senere år grundet travlhed. Jo mere pres der er på systemet, jo hurtigere er det også nødt til at gå. Dette påvirker kvaliteten, da den mest effektive måde at gøre tingene på er at have en fælles linje for alle, alt efter hvilket “label” de får tilegnet sig. Ud fra individets “label” bliver der påduttet en række løsninger, der hjælper alle med samme label. Problemet er bare det at alle mennesker ser og oplever ting forskelligt. Derfor kan det ikke være en selvfølge at bestemte løsninger er objektive løsning baseret på “label” […].

Efter min forfatterdebut begyndte jeg at tage kurser til at kunne holde diverse skriveworkshops og skrivecaféer. Dette er jeg kommet godt i gang med, og afholder blandt andet skrivecafé i Københavns Studenterhus og Ballerup bibliotek.

Min håb og tro er at kunne modvirke industrialiseringen af sygesystemet imod en retning hvor det bliver lettere at hjælpe dem, der har hjælp gennem en større anerkendelsesforståelse og diversitetsaccepterende samfundsdynamik. Denne struktur kan spredes gennem institutioner og opvækst. Er du interesseret i at vide mere om denne løsningstankegang? Så hold øje her på siden, hvor jeg arbejder på et blogindlæg om netop dette. Dertil er jeg i gang med et literært værk hvor denne tankegang også beskrives og iscenesættes.
Når jeg oplyser det generelle kollektiv, sker dette i foredrag og talks hvor alle er velkomne til at deltage. Her bliver den præsenterede viden og erfaring mindre specifik, samt formuleret mere hverdagsligt. Jeg har her mere fokus på mit eget liv og hvordan jeg på egen krop har erfaret mental mistrivsel, hertil hvordan jeg oplevede den hjælp og indsats jeg fik af velfærdssystemet, samt hvad jeg ville have ønsket, der var blevet gjort. Formålet med dette er at skabe en bredere forståelse for sociale forskelle mellem mennesker, samt hvordan fortolkning og synspunkt bliver formet af oplevelser. Eksempelvis forklarer jeg om den generelle mistro til politi og stat, jeg i min egen opvækst blev præsenteret for at omsorgspersoner. Hvordan har disse handlingsmønstre påvirket mig og min forståelse af politi og stat i dag?
Jeg har mange forskellige emner og synspunkter, jeg kan oplyse om. Derfor tilbyder jeg også flere forskellige typer af foredrag alt efter hvad der er brug for til det gældende event.

Skrivekundskaber
Udover min passion for at sikre trygge fællesskaber til alle børn og unge, har jeg som forfatter selvfølgelig en dyb interesse i skrivekunsten.
Efter min forfatterdebut begyndte jeg at tage kurser til at kunne holde diverse skriveworkshops og skrivecaféer. Dette er jeg kommet godt i gang med, og afholder blandt andet skrivecafé i Københavns Studenterhus og Ballerup bibliotek. Ved skrivecaféerne er formatet forholdsvist enkelt: kom og få feedback på dine skriveprojekter, hvad enten det er et fritidsprojekt, skoleprojekt eller fuldtidsprojekt. Dog er dagens fremgang formet efter deltagernes ønsker, men det er ofte dette format, der giver mening for de, der kommer gentagne gange.
Til skriveworkshops bliver der fokuseret på et specifikt tema eller skriveteknik, fx. klimaforandringer, komma eller karakterudvikling. Her former jeg i større grad dagen med skriveøvelser, brainstorms, diskussioner og oplæg.

Min vurdering
Fælles for de initiativer og aktiviteter, jeg har sat i gang de sidste par år, er at de langt hen ad vejen stadig er i opstartsfasen. Jeg er klar over at deltagere er noget, der opfanges med tiden. Dog er jeg forhåbningsfuld omkring fremtiden. Selvom det kan virke som en lang process, er jeg klar over at det er det, der skal til for at få det ønskede resultat.
I forhold til at der er gået to år, ser mine initiativer lovende ud, selvom jeg ville have ønsket og håbet at det var gået hurtigere end det har. Det har jeg dog lært at acceptere med tiden.

Som det nok kan tydes ud fra dette skriv, har jeg også en holdning til samfundets styring og hvem der har lov til at kunne ændrer noget, sammenlignet med, hvem der reelt set kan skabe ændring.

I forhold til hvilke grupper, jeg kan nå ud til, var mine forventninger også forskellig var virkeligheden. Jeg havde oprindeligt tiltænkt de primære grupper relevant for bogen som fagfolk, samfundsinteresserede og sårbare unge.
Dog har der været størst udbud fra ældre, universitetsstuderende og middelklasseborgere med interesse for omverden. At kunne nå disse grupper ser jeg som positivt, da det – især ved universitetsstuderende og middelklasseborger – er disse gruppe, der kan bidrage til og definere samfundsændringer.
Efter yderligere eftertanke, har jeg også konkluderet at de tre nævnte grupper også er de grupper, der er lettest at tiltrække når det gælder litteratur. Disse grupper er ofte dem, der har tid eller tager sig tid til at læse og studerer adskillelige verdensperspektiver uden nødvendigvis at bruge de tilegnede perspektiver til noget.
Fagfolk kan også lettere rækkes ud til end hos sårbare unge, især hvis bogen omhandler deres fagområde. Jeg har dog oplevet at det er svært at slå igennem hos fagfolk, da der ofte er fokus på afsenderen, hvilket administreres af ledere og andre akademisk uddannede autoriteter. Derfor virker min vinkel og vision mere upålidelig, da jeg taler fra erfaring frem for nøje formulerede forklaringer, jeg engang har læst i en bog fra 1800-tallet. Som det nok kan tydes ud fra dette skriv, har jeg også en holdning til samfundets styring og hvem der har lov til at kunne ændrer noget, sammenlignet med, hvem der reelt set kan skabe ændring. Følg med i mine næste udgivelser både i form af bøger og blogindlæg, hvis du vil vide mere om mine tanker bag samfundsændringer og dets begrænsninger.

Når det gælder medier og promovering, har dette været en svær sag i min situation. Da min debutbog klassificeres som en digtsamling, har meget få været interesseret i at hjælpe mig med at markedsføre den, da der ifølge reklamebureauer ikke er interesse for digtsamlingen, tilsyneladende uden at tage stilling til budskab og sidetilhørende fakta, såsom praktiske initiativer og foredrag.
Dette faktum er noget, jeg har øje for, både når jeg arbejder med og markedsfører min debutbog, men også i mit fremadrettede arbejde og mine igangværende bogprojekter og potentielle næste udgivelser.
Med læring og erfaring må jeg på et tidspunkt lære at komme igennem til middelklasseoplysningskilderne.

I fremtiden
Jeg har mange aspirationer for fremtiden, både for de initiativer, jeg allerede har igangsat, samt de initiativer jeg ønsker at udføre i fremtiden. Jeg regner med at arbejder videre med sårbare unges helbred og udligning af sociale forskellig via anerkendelse, forståelse og antiegoistist-menneskeligt-orienterede værdier frem for egoistisk-materialistisk-økonomiske værdier, der i mine øjne lægger bag mange af den moderne verden problematikker.
Jeg ønsker dertil også at forstørre min horisont og rækkevidde, hvilket jeg ved, opnås gennem hårdt arbejde og tålmodighed. Mit ønske er med tiden at kunne hjælpe alle sårbare unge uanset problemer eller behov.

Jeg har har igennem denne artikel berørt flere af mine værdier og synspunkter uden at gå i dybden med dem. Hvis du er interesseret i at vide mere om mine tanker, kan du med fordel udforske de resterende af mine blogindlæg, hvis du ikke allerede har læst dem.

Jeg kommer til løbende at tilføje links herunder til relevant materiale vedrørende de pointer og visioner jeg i denne artikel hentyder til.

Stay tuned og husk at følge med på sociale medier og i min eventkalender!