Forleden startede jeg en skrivecafe med andre skriveinteresserede. Et af interessepunkterne, der ofte kom frem var kunsten at lave en timeline, personkarakteristikker, formulering, idegenerering, mm.

Jeg tænkte tilbage på første gang, jeg forsøgte mig i nogle af disse ting; nemlig i den afbrudte ungdomsroman “DE ELSKEDES RÆKKER”.

Kig her for at se mit første forsøg på at udvikle en timeline for en roman og læs nogle af de tanker, jeg efterfølgende har fået om følgende.

Timelinen for roman så således ud:

De elskedes rækker – kapitelplan

1 Tobias: start på festen – fredag d. 2. september, fest ✔️ – 12 sider

2 Bianca: Resten af festen, fredag ✔️ – 10 sider

3 Tobias: Minder, Venus, 4/9, søndag første weekend i september ✔️ – 16 sider

4 Bianca: familie, Arbejde,-Mandagen efter festen d. 5/9 ✔️ – 14 sider

5 Dennis: Intro, hospitalet, mandag d. 5/9 ✔️ – 15 sider

6 Tobias: Dennis(kort), Minde om mor der falder om, Venus’ forældre, begravelse og begravelsestale – tirsdag-lørdag d. 6-10 september ✔️ – 17 sider

7 Dennis: Begravelse, Finde Tobias, Kasper, Bianca, lørdag-tirsdag efter festen d. 10-13 september ✔️ – 10 sider

8 Bianca: Familie, Musik, Kirkegård, Liva, (Kasper) 8-16

9 Liva: intro, kirkegård(hendes fødselsdag- det var hvad roserne var til), dagbog / roman / novellesamling / tegning / bagning – 9-22

10 Dennis: på telefonen med Liva, hvis mor lige er død et par uger før Venus og er nu forældreløs og skal finde et sted at bo, aftaler at …

11 Tobias: Afhøring med politiet, Hospital, kirkegård,

12 Liva: Kirkegård, hus, Møder Bianca, skriver med Dennis

13 Bianca: Familie(slået af mor eller far), kriminalitet(grafiti og stjæle), Dennis, musik, Maria og Josefine

14 Tobias: Hospitalet, Kasper, Liva og Dennis, de kan flytte ind hos ham i Venus’ hus da han nu bor alene

15 Dennis: Flytter ind hos Tobias, Liva, Slås med Kasper

16 Liva: Rengøringsdamer fortæller om Venus og hvordan hun kender hende, og at deres hus er forbandet, mener hun. (Om Dennis og hans tanker om mor og Tobias) – Dennis kommer hjem fra slåskamp

17 Bianca: Bliver bedre/gode venner med Liva på kort tid snakker sammen – er ude for noget eller snakker om noget der får dem til at holde sammen.

18 Tobias: Udskrivning, bliver fyret (måske slut af bog 1, alt efter hvor langt der er blevet.)

() Ændrer måske på rækken af kapitlerne eller mængden herfra

19 Bianca: (Med Liva) – graffiti – voldtægt

20 Liva: Med Bianca og Dennis

21 Dennis: med Liva (hjemme) – Sur på L – Wilma

22 Tobias: om hvordan det er at være ude

23 Bianca: – Med Liva og Grafiti/stjæle/lirke låse – Ser D

24 Dennis: -Slår L

25 Liva:

26 Tobias: Finder test

27 Dennis: ”Du er blevet tykkere” – Slår L

28 Liva: Bliver slået

29 Bianca: Sang til Liva – F med D – Temasang

30 Dennis: B*

31 Liva: Finder ud af Dennis

32 Tobias: Snakker med Liva og Venus’ forældre om at Liva kan beholde huset, da han har brug for at bo alene

33 Dennis: *

34 Liva: Venus, scanning

35 Tobias: Venus (imaginær snak – måske også med I Venus-bogen men måske anden version) (*)

36 Liva: slutning (Et år efter omkring – Er blevet mor – slutter med at der bliver banket på døren og man ved ikke hvem der kommer ind men det er Tobias eller Bianca eller begge to)

Yderligere vigtige informationer og huskepunkter:

Tidstart: første fredag i september – Fredag d. 2/9
Baseret på 2022

Dennis er voldelig overfor Liva.
Bianca er den eneste, der ved det.

D og L – 0,6-1,6 år – har været utro en gang + med B
T og V – 3,5 år
B

Hovedbudskaber:
Psykiske lidelser
Problemer i velfærdsamfundet der burde kunne let læses
Man skal være egoistisk for at leve godt, for hvis man åbner øjnene for meget, kan man ikke leve
udelukkelser i samfundet
Nutidens ignorance og at man lever i sit eget hoved

Bogens Formål:
Fortælle om psykiske lidelser fra førstehåndfortællinger samt hvordan andre og samfundet ser det. Om koncentrationsbesvær og hvordan man kan se samfundet

5 personlighedstræk manifesteret i 5 hovedpersoner
Venus: Den der altid kommer tilbage, det gode og det onde hører sammen – optimisten, mindet om fortiden
Tobias: PTSD og andre(Får diagnotiseret angst eller depression)
Dennis: Den naive, der ikke vil mærke sine følelser, den aggresive og hovedløse, der kommer i problemer – (dødsangst, adhd) – får ikke diagnoser
Bianca: angst og depression(Ikke diagnotiseret – først efterfølgende i en anden bog)
Liva: Personen jeg prøver at udvise udefra, den udholdende, den intet vidende, og den stærke og den muntre – ocd, angst(socialangst, genereliseret angst)(Minder lidt om ocd og tvangstanker, naiv, sød, hjælperen (Diagnotiseret)

Dennis dør i bilulykke (var måske fuld – eller Kasper – eller begge to)
Bianca dør måske af overdosis men man ved det ikke/Får ikke direkte at vide hvordan hun dør.
Tobias udøver selvmordsforsøg men man ved ikke om han overlever
Dennis er utro med Bianca
Liva og Tobias overlever
Måske overlever Bianca eller kun en af dem men jeg ved det ikke endnu.

Tobias’ Minder:
1. Halvsøster der ikke er til stede mere fordi mor ikke er der mere og har dermed mistet kontakt til hende
2. En ven der måske endte med at dø, men ikke på togbanen (måske selvmord, eller andre årsager.
3. En gammel dame fortæller om Venus’ bedsteforældres hus, som Venus fik lov at flytte ind i for et år siden sammen med tobias. Livas mor fik hjertestop ude foran
4. Dagen han mødte Venus- så hende for første gang.
5. Dagen deres mor fik hjertestop da de var små

Fortællermåder baseret på hvem, kapitlet følger (3.person, der ved hvad hovedperson tænker):
Tobias – Reflekterende/normalt – panisk/ptsd – uorganiseret – håbløs – to personligheder
Bianca – citater – deprimeret – fordrejet – idealistisk – selvkritiserende – generaliserende – (manipulativ) – bliver ofte råbt af i løbet af alle kapitler – camouflerende
Dennis – udelader sine følelser direkte – aggresive tanker – manipulativ – charmerende – egoistisk – tænker ”normalt”/på en måde så man kan nå langt i den senmoderne verden – til tider ondsindet
Liva – Organiseret – rolig – prøver at lindre sin sorg – håbefuld – spirituel – kristen – til tider trist – vil se det gode i andre – tilgivende – hård mod sig selv

Hvad er mine tanker om denne kapitelplan-metode?

Min timeline bestod som set ovenfor mest af alt af en handleplan over kapitler. Tallet først i hver sætning stod for kapitelnummeret og navnet ved siden af stod for hovedpersonen, vi i gældende kapitel ville komme til at følge.
Jeg erindrer at jeg havde skrevet noter for handling til alle kapitler, men måske husker jeg forkert. Dog havde jeg ved siden af denne plan mange andre løse dokumenter blandet med løse tanker om hvad min plan var for historien.
En anden ting at tage med fra dette skriv, er at skriveriet ved første øjekast godt kan se uoverskueligt og forvirrende ud. Det er det måske også, men jeg kan til gengæld fortælle at selv efter 3 år, hvor jeg ikke har kigget på dette skriv, gav det hele mening for mig, og jeg kunne huske de vigtigste af punkterne og handlingerne samt dets betydning med det samme. Dette fortæller jeg, da det vigtigste ved dine skriveteknikker, oversigter, mm., er at du selv kan forstå og navigere i dem. Om du så skriver det hele i kodesprog, er det vigtigste blot at det giver mening for dig.

Jeg oplevede, efter at have skrevet de første fem kapitler, at jeg ofte endte med at skrive noget andet end hvad jeg havde planlagt. Jeg følte ind imellem, jeg havde planlagt en historie for karaktererne, og når jeg så skrev karaktererne ind i denne sammenhæng, gav det mindre mening. Derfor følte jeg at min handleplan kunne have tendens til at begrænse min historie, da jeg lod min prædefinerede plan styre historien mere end selve karaktererne involveret i historien.
Når jeg kigger tilbage nu, tror jeg, jeg skulle have baseret historien noget mere på mine tanker om, hvem karaktererne i bogen er, og derigennem hvad jeg forestiller mig, de ville foretage, frem for at have besluttet på forhånd hvad der lyder bedst i mit hoved. Nogen gange skriver historien sig selv, så længe du lever dig ind i dine karakterer og deres menneskelig handlinger og tankere.

Dog har jeg erfaret at en blanding af at have en plan for historien og lade dine karakterer forme historien på egen hånd, er den historiefremkaldelse der giver mest autentisk afkom. Altså, lav en plan for, hvad der er hovedpunkter i historien, lav karakteristisk over karaktererne, stederne, mm. og beslut dig for – i samarbejde med disse to komponenter – hvor og hvordan historien startes, hvad går hovedpersonen igennem, hvad skal vi som læsere føle, osv.
Min erfaring er at dine bagtanker skal være gennemtænkte og på plads inden du går i gang, men ikke ALT for på plads. Bagtankerne skal altså blot bestå af hovedideerne, resten kan komme i autentisk tempo som historien går frem, og når du føler, der skal ske noget mere i historien, et nyt dilemma blive indført, mv.

Og vigtigst af alt: Husk at alles fremgangsmåde kan se ud på forskellig vis. Måske du har en anden måde, der virker mere forløsende, end den, der for mig er den bedste løsning. Det, jeg skriver her er ment til at være en guide og inspiration til hvordan man KAN gøre, og ikke hvordan man SKAL gøre.
Husk det, når du selv går i gang med dit næste skriveprojekt.

Tak fordi du læste med:), vi ses til næste indlæg.