Hvordan bliver man glad?
Det spørgsmål stiller jeg ofte mig selv.
Man længes jo efter at være glad.
At trives. At have det godt.

Jeg opsøger at opnå nogle helt basale ting i livet. Noget helt basalt som kærlighed. Og i dette liv, noget helt basalt som at føle, man har ret til kærlighed.

Ja, lad os bruge kærlighed som eksempel.
Så vil jeg fortælle dig om kortvarig glæde og langvarig glæde, og om hvordan vi kan være glade og trives på en sund måde.

Dette får mig til at tænke, de nok har det ligesom mig men bare har kompetencerne til at handle på det.

Her kommer eksemplet:

Jeg har en forventning til mig selv gennem andres forventninger om at jeg skal være i en ny romantisk relation så hurtigt som muligt, og jeg har en tanke om at alle der har mødt mig kommer videre med det samme, da det er det, jeg ser alle andre gøre.
Det betyder ikke at det er rigtigt.
Det prøver jeg at sige til mig selv
Men det er som om, jeg ikke kan finde ud af at lytte til det. Til mig selv.

Jeg kan se, de fleste andre – de synlige andre – er hurtigt videre og møder nye mennesker med lethed og finder sig tilrette i nye relationer.
Til gengæld kan jeg også se at jo hurtigere de bestræber sig på at få nye relationer, jo hurtigere forsvinder de for dem. Enten fordi deres relationer trækker sig, eller fordi de selv gør det.
Ofte fordi de selv gør det.
Ja, det er jo dem, alle lægger mærke til og sammenligner sig selv med.
De synlige andre.
Vi glemmer helt de usynlige andre.
Men de er ikke så forskellige, de to.
De synlige andre og de usynlige andre.

De synlige andre leder efter andre med det samme.
Måske fordi de kan se at det er det, de andre synlige gør, så det må de vel også gøre.
Det gør jeg også. Selvom jeg er usynlig. Jeg gør det, fordi jeg kigger på de synlige andre og konstatere at det er sådan man skal gøre for at være normal.
Dette får mig til at tænke, de nok har det ligesom mig men bare har kompetencerne til at handle på det.
De bestræber sig ikke på at komme hurtigt videre, få noget nyt og vise deres nye relationer frem fordi de har en personlig lyst til det, de har blot en egoistisk trang til at være som alle andre, og bestræber sig derfor at få noget godt på forkerte omstændigheder, hvilket sjældent ender godt.
Så det er vel ikke så slemt igen at være forkert i denne situation, når det i virkeligheden er mig, der har ret, så længe jeg kan styre ikke at blive påvirket af at føle mig alene eller forkert sammenlignet med andre.
De synlige andre, vel at mærke.

Ja, det er vel godt at være forkert ind imellem.
Så længe man kan holde til det. Ikke at være lige som alle andre.
Ikke at være en del af fællesskabet ved første øjekast.

Den sociale mig fortæller at jeg skal gøre alt for at kunne passe ind og føle mig en del af et fællesskab.

Når man kan være i denne forkerthed, har jeg erfaret, jeg bliver mere glad.
På nogen punkter, i hvert fald.
Det føles lidt som om, der er to sider, der river i mig. Den ene fortæller mig, jeg skal være glad og hvilende i at være forkert, den anden fortælle mig, jeg burde skamme mig og at jeg ikke passe ind nogen steder.
Den ene side kalder jeg for den reelle mig. Den anden for sociale mig – den del, der stræber efter fællesskabet og sammenholdet af at være en flok.
Den reelle mig er min identitet, erfaringer, lyster, DNA-koder og alt det, der gør mig til en unik, excentrisk person.
Den sociale mig er den del af mig, der finder fællesskab og sociale relationer så jeg kan føle mig tryg og sikker. Sociale relationer er en nødvendighed for mennesker.

Den reelle mig fortæller at jeg skal holde fast i mig selv og mine værdier
Den sociale mig fortæller at jeg skal gøre alt for at kunne passe ind og føle mig en del af et fællesskab.
Ja, to ting der ikke rigtig passer sammen.
To ting, der engang passede sammen.
I det miljø, vi lever i, skaber det modstrid i vores personlighed og skaber utryghed og usikkerhed.

Den reelle mig vil gerne opnå harmoni ved i længden at kunne opbygge glæde fra de ting, jeg har i livet.
Den sociale mig vil mærke fællesskabet og livet med det samme. Den vil mærke glæden i nuet, så jeg ikke er i tvivl om at jeg er glad. Når denne glæde forsvinder, bliver jeg grebet af den reelle mig og den længerevarende glædesopbygning.

Ja. Kortvarig glæde og langvarig glæde.
Det er denne balance, der skaber harmoni.
Det er denne balance, vi er nødt til at finde.

Men når jeg kigger mig omkring, kan de færreste finde balancen.
Det er svært at balancere i et miljø, hvor vi er nødt til at brug kort glæde til at opbygge langvarig glæde.
Det er den metode, mange bruger, kan jeg se.
Der er noget vi har misforstået.
Der er noget, vores omgivelser får os til at misforstå.

Ja, det ville ikke være realistisk at alle blot begår den samme fejl.
Hvis alle begår den samme fejl, må der være en grund til at vi begår denne fejl.

Fejlen i balancen kort- og langvarig glæde.

Kort glæde er en acceptabel misbrugskilde og kort glæde er ikke bedre end hårde stoffer. Kort glæde ændrer på vores hjernebaner og forståelse af verden.

Kort glæde er den type glæde, de fleste benytter sig af.
Den glæde, der udløser endorfiner og gode følelser.
Den glæde, der kort kan manipulere os til at tænke at alt er godt.

Kort glæde er godt i små, balancerede doser.
Kort glæde er som sukker i kroppen.

Kort glæde er den slags glæde der kræver mere energi at genere end den energi man bruger på at fremtvinge følelsen.

Kort glæde er blandt andet resultatet af datingkulturen af forskruede idealer og forventninger og tanken om at en større mængde glæde venter lige om hjørnet.

Kort glæde findes alle steder i vores samfund og kort glæde holder vores mentale trivsel nede både for dem, der misbruger kort glæde og dem der undgår det, men bliver fanget i ikke at passe ind når de mest synlige personer er misbrugere af kort glæde

Kort glæde kan gøre os afhængige når vi ikke kan fremtvinge den langvarige glæde ud f vores omgivelser.
Kort glæde og har brug for større og større mængder endorfiner for hver dag der går, hvor vi glemmer at opbygge langvarig glæde.

Kort glæde er en acceptabel misbrugskilde og kort glæde er ikke bedre end hårde stoffer. Kort glæde ændrer på vores hjernebaner og forståelse af verden.
Kort glæde er grunden til jeg føler mig forkert blandt ungdommen.

Kort glæde kan ikke erstatte langvarig glæde

Kort glæde er den type glæde, alle er afhængige af.
Kort glæde har gjort os alt for afhængige.
Kort glæde er farligt, når vi bliver afhængige.

Ja, kort glæde er livsfarligt
Kort glæde er mere livsfarligt end heroin.

Men kort glæde, ja, kort glæde er en acceptabel form for afhængighed.
Kort glæde er en usynlig afhængighed.
Når kort glæder er en usynlig afhængighed, er der ikke nogen fordomme imod at være afhængig, som der er hvis man er afhængig af alkohol eller stoffer.

Et misbrug af kort glæde er værre end et misbrug af stoffer.

Kort glæde er synderen bag mange selvmordsforsøg.

Kort glæde går under radaren, når vi snakker om mental trivsel.
Afhængighed af kort glæde er noget, vi burde snakke om

Kort glæde er resultatet af det miljø, vi lever i.

Ja, kort glæde.
Det ender altid med kort glæde.
Afhængighed af kort glæde.

Når kort glæder er en usynlig afhængighed, er der ikke nogen fordomme imod at være afhængig, som der er hvis man er afhængig af alkohol eller stoffer.

Kort glæde er så kompliceret, jeg kunne skrive en hel bog om det.
Hvorfor kort glæde er godt.
Hvorfor kort glæde er dårligt.
Hvorfor kort glæde skal balanceres med langvarig glæde.
Hvorfor langvarig glæde er godt.
Hvorfor langvarig glæde er dårligt.
Hvorfor langvarig glæde skal balanceres med kort glæde.

Dette skriv er ikke en bog, så jeg stopper her.
Jeg stopper her og tænker over hvorfor mange misforstår kort- og langvarig glæde.
Der må være en grund.
Ja, selvfølgelig er der en grund.
Vi lever i et samfund, der former os grundet vores stræben efter at passe ind og være en del af et fællesskab.
Vores stræben efter at være et menneske.
En stræben, der ikke passer sammen med måden vi skal være for at kunne passe ind i et komplekst og mentalt drænende samfund.
Selvfølgelig kan mange ikke finde en sund glæde i samfundet.

Men der må være en løsning.
Ja, selvfølgelig er der en løsning.
Der kan først findes en løsning, når først vi får øje på problemet.
Her er starten på problemet.
Lad os oplyse om problemet, så vi kan snakke om det.
Lad os oplyse om problemet, så vi kan finde løsningen.
Lad os løse problemet.
Lad os forbedre vores samfund.

Lad os forbedre vores mentale trivsel.