Da min bog blev bekræftet som udgivelse, havde jeg allerede dér en masse tanker om mit værks indflydelse, samt hvad jeg ville sige med bogen.
Jeg havde både forhåbninger og forventninger til, hvad der ville komme til at ske samt hvordan det ville komme til at gå.
I dette indlæg får du et overblik over mine tanker om min debutbogs formål – før den blev udgivet.

De forforståelser, der er med til at skabe eksempelvis institutioner, er primært baseret på middelklasseviden, middelklassetryghed og middelklasseprestige. Dette ses blandt andet i sammensmeltningen derpå, hvor der i institutioner hurtigt dannes et billede af hvad der er den rigtige og forkerte måde at agere på.

Inden udgivelsesbekræftigelsen

Mine første tanker
Da jeg begyndte redigere bogen færdigt, begyndte jeg ligeledes at tænke over hvordan jeg kunne benytte bogen til at ændrer noget i samfundet, om end det handler om oplysning, der før til ændring, eller om det er direkte, praktisk ændring.
Mit ønske var først og fremmest at blive hørt. At føle, jeg havde en stemme i samfundet. Jeg gik ofte rundt og følte mig magtesløs. Jeg så så mange ting, der kunne forbedres og jeg så så mange ting, der kunne gøres men aldrig rigtig blev gjort. Men på trods af alt dette, følte jeg mig handlingslam. Som om jeg ikke kunne sætte det præg på verden, jeg følte det kunne have brug for. Dette var der flere grunde til.
Jeg var meget interesseret i sociale forskelle, minoriserede grupper og alt det, der bliver glemt i middelklassenormaliseringen. De strukturer, der bliver sat i institutioner er præget af den fælles forståelse af hvordan et samfund ser ud og fungerer. Dog bliver denne fælles forståelse sat på prøve når det ikke er alle, der har de samme oplevelser og forforståelser.
De forforståelser, der er med til at skabe eksempelvis institutioner, er primært baseret på middelklasseviden, middelklassetryghed og middelklasseprestige. Dette ses blandt andet i sammensmeltningen derpå, hvor der i institutioner hurtigt dannes et billede af hvad der er den rigtige og forkerte måde at agere på.
Eksempelvis kan børn have en opfattelse af hvad der er den rigtige og forkerte måde at leve på. Denne opfattelse er dannet ud fra egne erfaringer, der grundet opvækst er enormt sikker og ensformig, uden en eksponering for problematikker, alternative forståelser og ukendte perspektiver. Denne forståelse bliver derfor dominerende i en institution, fx folkeskole eller efterskole. Når der kommer andre forståelser, oplevelser og perspektiver ind i klasselokalet, bliver de mødt med uforstående toner og en fratrækkelse og udeblivelse fra de nye og ´farlige´ dynamikker. Altså middelklassedominans og curling-forældre underminerer minoriserede grupper og tankegange, da majoritetsbørn ikke lærer at håndtere ukendte dynamikker.
Dette udgangspunkt inspirerede mig til både at oplyse og ændre. Mine ideer til at ændre var på dette tidspunkt meget afgrænset og ukonkret – så vidt jeg husker i hvert fald. Efter udgivelsen af bogen, hvor mit arbejde med samfundsændring og udsatte unge begyndte, fik jeg herfra både erfaring og ideer til hvordan nogle af disse strukturer kunne ændres.
Jeg havde på dette tidspunkt en følelse af ikke at blive hørt af autoriteter. Nå jeg berettede om noget i mit liv, fik jeg at vide, det var forkert, da det ikke passede ind i deres livssyn. “De” henviser til læger, sygeplejersker, tryghedspersoner, lærere, politiker, mm..
Jeg beskriver ofte dette som en frarøvelse af stemmebåndet. Altså, det er kun middelklasse-normaliserede problematikker og dynamikker, der er socialt acceptabelt at synes eller sætte ord på. Denne problematik havde jeg et ønske om at ændre.
Kort sagt var jeg enormt optaget af udsathed, altså den gruppe af mennesker i vores samfund, der ikke trivedes. Jeg var både optaget af det i forhold til selvdestruktion og selvtillidsmindskelse, samt kriminelle, hjemløse og andre sekluderede grupper i samfundet. Jeg havde en interesse for hvorfor mennesker ender i udsatte positioner samt hvorfor det er så svært både at komme ud af det samt komme videre fra det.
Jeg var dog allerede klar over min egen magt, eller mangel derpå. Det ville nok ikke være muligt for mig alene at ændre en hel samfundsstruktur.
Dog ser jeg ikke noget galt i at prøve. Mit synspunkt senere hen er blevet at få andre med på mine ideer. Vise andre at der i fællesskab er en vej frem. Dette synspunkt og håb bliver udforsket nærmere i næste del af denne serie (se afsnittet “Efter udgivelsesbekræftigelsen”).

Pseudonymer
Inden bogen blev udgivet havde jeg en klar forestilling om min bogs mål, samt en klar forestilling om hvordan de blev opnået. En af disse var bruget af et pseudonym som afsender af bogen. Min tanke bag dette lå i bogens budskab og formål i at kunne repræsentere en hvilken som helst dansker og derfor ville ramme hårdere hvis man ikke var klar over bogens udgiver.
Dog endte bogen med at blive udgivet i mit eget navn. Dette fordi promovering og reklamation er meget lettere, samt at jeg som person ville kunne få en større stemme sammenlignet med hvis jeg var anonym.

Et godt foredrag om mistrivsel er nødt til også at indeholde progressivitet og håb.

Praksis
“AFHÆNGIGHEDSSAMFUND” fokuserer i stor grad på de destruktive følelser, der dannes i et mistrivende individ. Dette gjorde jeg bevidst for at skabe en rungende og uundgåelig stemme til de, der ikke føler, de bliver hørt, på trods af at gå rundt og opleve lignende følelser. I praksis ønskede jeg at kunne kontekstualisere disse følelser og give dem en stemme, der i større grad kan relateres til og sættes i forbindelse med samfundet.
Jeg var godt selv klar over på dette tidspunkt at en digtsamling af denne slags format ikke ville blive taget ind på samme måde som en bog, der mere direkte beskriver hvad der er galt, samt hvad der kan gøres. Derfor måtte mit mål som forfatter af bogen altså være at kunne forklare konteksten og sætte løsningsforslag på de strukturer, der bidrager til dette følelsesorienterede værk. Løsningsforslag var noget der blev tilføjet til mine planer, da jeg erfarede at det ellers ville blive for hårdt at høre på og dermed miste sin effekt. Et godt foredrag om mistrivsel er nødt til også at indeholde progressivitet og håb. Håbet kan dog også ses blot at være det at jeg står og kunne fortælle om det på trods af tidligere og kunne relatere til følelsesmanifestet “AFHÆNGIGHEDSSAMFUND” én til én – da værket jo er baseret på egne historier og oplevelser.

Efter udgivelsesbekræftigelsen

Formidling
Under udgivelsesprocessen begyndte jeg at formulere formålet med bogen, altså den ønskede potentielle effekt af bogen forudsat tilpasset reklamation sammenblandet med mine egne aktioner.
Mit ønske var at kunne ramme følgende målgrupper: Læseinteresserede, fagpersonale, politikkere, unge og forældre/omsorgspersoner.
For at kunne ramme disse specifikke målgrupper, ville det være nødvendigt at kunne formidle sig forskelligt alt efter hvilken af målgrupperne, der fokuseres på.
Læseinteresserede: Jeg begyndte at formulere teasere til dem, der blot er interesserede i at læse. Dog er dette en bred målgruppe. Jeg tænkte derfor over hvilke læseinteresserede, der ville have lyst til at læse en bog som min. Det måtte være dem, der er over 18 og læser for at finde nye perspektiver samtidig med at være interesseret i den sociale omverden og sociale forskelle. Derfor må det vel være disse, der skal fremhæves. Dertil læser mange læseinteresserede boganmeldelser og bogblogs. Derfor ville jeg planlægge at skrive til boganmeldere, aviser og andre steder hvor litteratur bliver promoveret.
Fagpersonale: Ved fagpersonale skal der overbevises om at bogen kan hjælpe eller supplere deres faglighed. Men kan min debutbog virkelig det?
Ja, selvfølgelig kan den det!
Mit mål for at nå fagpersonale er at skabe en bredere forståelse af mistrivsel og hvordan sociale forskelle udspiller sig. Hvad gør det i en person, når deres kommunikation og sociale forståelse ikke stemmer overens med majoritetens forståelser? Og kan man tillade sig at kalde sig en minoritet bare fordi man er vokset op i det laveste sociale lag? Hvilke sociale beviser er der på at underklassen kan klassificeres som minoritet? Kunne min debutbog lige såvel have været skrevet af en etnisk minoritet? En kønslig minoritet? En seksuel minoritet?
Målet med bogen var også at kunne få en begyndende stemme i forhold til psykisk sårbarhed og hvordan man i samfundet hjælper og håndtere dette. Derfor begyndte jeg at øve mig i at holde foredrag med forskellige fokus alt efter hvilken faggruppe der vil blive snakket til. I tråd med dette udarbejdede jeg en brainstorm med ideer om hvilke potentielle ønsker, fagprofessionelle kunne ønske sig at få svar eller sparring på. Her vil selvfølgelig tages forbehold for hvilket fagområde, der bliver snakket til.

Hvad gør det i en person, når deres kommunikation og sociale forståelse ikke stemmer overens med majoritetens forståelser? Og kan man tillade sig at kalde sig en minoritet bare fordi man er vokset op i det laveste sociale lag?

Politikkere: Formålet med at nå ud til politikkere og andre enkeltpersoner er at kunne komme tættere på en opnå en ændring i forståelsen af sociale forskelle, samt gøre det lettere for udsatte grupper at kunne få hjælp samtidig med at blive mødt af forståelse. Én ting er, hvis hjælpen er der, noget andet er, hvis hjælpen kun er tilrettet en bestemt gruppe i samfundet, altså majoritetsborgeren.
Denne gruppe fandt jeg en smule sværere at finde ud af hvordan man kan komme frem til. Ofte er det budskaber, der minder om deres egne holdninger eller kan underbygge deres egne initiativer og visioner. Det var derfor også vigtigt for mig at have nogle af disse ting in mente hvis jeg skulle gå hen og holde foredrag ved kulturevents, da der her ville være sandsynlighed for at denne målgruppe dukkede op og lyttede, forudsat at social trivsel er en af deres primære mærkesager.
Unge: Dette er ligeledes en stor og svær gruppe at kunne nå ind til, især igennem litteratur. Jeg havde i starten et særligt mål om at nå ud til sårbare unge, der har brug for nogen at spejle sig i, altså brug for at se at det kan lykkes. Derfor indtænkte jeg også her foredrag, workshops og mentoring for at nå direkte ud til unge både som inspiration, oplyser og eksempel.
Forældre og omsorgspersoner: Til denne målgruppe indtænkte jeg både mentoring og oplysning. Måden at nå denne gruppe ville blive gennemført bedst gennem tilbud til pårørende. Dertil ville samarbejde med andre organisationer være relevant både hos forældre og sårbare unge, da der i civilsamfundstilbud såsom HeadSpace og TUBA er mulighed for at fange dem, der beder om hjælp.
Jeg var klar over min egen begrænset som ny og ukendt forfatter, der i forvejen ikke bruger sociale medier og derfor skulle til at lære det. Sociale medier er nemlig en af de vigtigste metoder for at kunne nå sin målgruppe i det samfund, vi nu engang lever i. Derfor er samarbejde og networking enormt vigtigt, hvilket jeg også inden den officielle udgivelse var klar over

Foredraget skulle med fordel supplere min debutbog med løsninger og et “positivt spin” på en bog skrevet af en modløs jeg-fortæller.

Foredragsplaner
Som nævnt i forrige afsnit, var det mit ønske allerede inden den officielle udgivelse, at kunne afholde foredrag baseret på bogens budskaber. I disse foredrag ville det være muligt yderligere at forstå de underliggende tanker og formål bag bogen, samt at muliggøre en kontekstualisering hvor jeg fortæller om egen barndom og tillæggende erfaring.
Dertil havde jeg et ønske om at disse foredrag kunne bidrage til læring og praksis i forhold til udsatte grupper. Dette var indtænkt at blive gjort som kombination af erfaring og teori, men hvor teorien dannes og benyttes ud fra de virkelige eksempler, jeg selv kunne bidrage med. Her vil der altså i mindre grad blive fokuseret på de følelsesmæssige efterfølger af at blive “udstødt” af samfundet, men i stedet blive belyst hvordan det kan undgås at individer føler sig “udstødt” og “forkerte” i samfundet. Foredraget skulle med fordel supplere min debutbog med løsninger og et “positivt spin” på en bog skrevet af en modløs jeg-fortæller. Altså både en forklaring af hvordan disse dynamikker kan udvikle sig samt hvordan de kan undgås.

Fokus på strukturelle og sociale samfundsændringer
I “AFHÆNGIGHEDSSAMFUND” er der primært fokus på jeg-fortællerens navigeren og opfattelse af verden. Dette så jeg som et primært problem med bogen, da jeg blev bange for om bogen ville kunne relateres til de beskrevne problemer, eller om det blot ville blive set som en form for depressivt manifest frem for et kritisk indslag i debatten om stigende mistrivsel og forstyrrede livsverdener.
Derfor så jeg mig nødsaget til at kunne beskrive strukturelle og sociale dynamikker på anden vis, herunder gennem foredrag, sociale medier, blogindlæg, mm..
En stor og vigtig del af min debutbog er nemlig at beskrive effekten af misvisende samfundsstrukturer og sociale forskelle. Effekt og affekt går hånd i hånd og for at ændre effekten, må man kigge mod affekten og hvordan denne kan ændres eller modificeres.

Oplysning
Som det nok er forekommet i denne tekst indtil videre er det centralt for mig at kunne oplyse. Oplyse om sociale forskelle, social klasser og udfordringer i tråd med disse. Jeg har oplevet at jeg kan have perspektiver, der ikke bliver belyst i forskning, men som er vigtige hvis der skal bygges bro mellem praksis og teori. Derfor ønsker jeg at kunne bruge min stemme som forfatter og underklasseknægt til at gøre netop dette. Herunder indebærer det både oplevelser, forståelser, begrænsninger og en kombination af alle tre.
Oplysning er dog en svær størrelse. Oplysning er først muligt, når målgruppen er blevet overbevist eller interesseret i at blive oplyst. Man skal altså kunne reklamere om oplysningen på en måde, der gør emnet fristende at blive oplyst om.
Dette har været noget af det, jeg har haft sværest ved at definere. Hvis det var mig, ville jeg have lyst til at blive oplyst om noget, der kan give mig redskaber til bedre at forstå verden. Dog kan jeg ikke sige om mine målgrupper deler dette perspektiv.
Dog tror jeg at de fleste finder information interessant, hvis det kan bruges til noget. Derfor forsøger jeg at målrette mine budskaber og viden alt efter hvilken målgruppe, fagfelt, osv., der bliver henvendt til.

Sociale medier
Som led i at kunne oplyse, er sociale medier nok det vigtigste redskab i vores samfund. Dog har jeg stødt på et par problemer med dette. For det første er jeg ikke selv den største fan af sociale medier og havde op til min bogs udgivelse aldrig rigtig brugt sociale medier. Dertil oplevede jeg i starten hvor svært det var at tiltrække følgere. Dette har jeg senere hen koblet til målet med mine opslag, der omhandler litteratur og mentalt helbred. Når især unge på eksempelvis instagram, er det sjældent med henblik på oplysning. Populært indhold på sociale medier relaterer sig ofte til underholdning eller et “sjovt spin” på noget relevant, da individers hjerner allerede er så overvældede at de store tanker og spørgsmål bliver siet fra. Dog er mit budskab under store og svære tanker, hvilket nedjustere min skærekraft især som ny forfatter uden den store erfaring. Det er noget der bygges op over tid. Når jeg har ethos nok til at folk vil stoppe op og læse hvad jeg skriver, fordi de tænker at tankerne er fornuftige og brugbare. Fra en ukendt afsender virker denne akt ikke særlig tiltalende.

Populært indhold på sociale medier relaterer sig ofte til underholdning eller et “sjovt spin” på noget relevant, da individers hjerner allerede er så overvældede at de store tanker og spørgsmål bliver siet fra.

Accept
Jeg har været nødt til at acceptere særligt én ting: Det tager flere år at kunne promovere en bog som min, og måske er jeg endda nødt til at udgive flere bøger, før min debutbog reelt set kan forstås.
Men helt at give op ser jeg ingen grund til. To år efter min bogs udgivelse har jeg haft mulighed for både at fortælle min historie og begynde at skabe indflydelse inden for det felt, jeg brænder for: Udsatte unges trivsel og udvikling trods sociale og strukturelle besværligheder.
Jeg er dog nødt til at acceptere at processen tager tid.
Tilmed har jeg også måtte acceptere en anden ting, jeg især i denne fase og i opstartsfasen havde svært ved at acceptere. Nemlig at andres menneskers syn og holdning omkring hvordan man kan influere verden ikke nødvendigvis stemmer overens med min egen. Her hentyder jeg netop til især unges store fokus på betydningen at sociale medier og den status, ens følertal medfører. I min erfaring er sociale medier et redskab, men langt fra en målestok. Netværk, kontakt og mulighed for at oplyse rækker langt længere end blot på sociale medier, og sidder ofte bedre fast i foredragssale, litteraturfestivaller, praktisk arbejde, med meget mere.

Hvordan kom det til at se ud i praksis?

Efter udgivelsen, hvor processen skulle udføres i virkeligheden, måtte jeg indse at ikke alle mine visioner var lige lette at opnå. Heller ikke alle mine visioner var realistiske i forhold til bogens rækkevidde og min stemme som ny forfatter. Til gengæld er der også andre goder, jeg ikke selv havde regnet med, der er blevet muliggjort, herunder min mere direkte involvering med sårbar unge samt hjælp og rådgivning om deres fremtid.
Vil du vide mere om hvordan, mit nuværende forfatterskab og aktiviteter ser ud? Så kan du med fordel holde øje her på siden samt på mine sociale medier, hvor der løbende bliver opdateret med nuværende tiltag og aktiviteter, jeg har gang i.

I del 2 af denne serie fokuserer jeg specifikt på hvordan jeg i praksis bruger min debutbog til at opnå at have en relevant og indflydende stemme i samfundet.

Stay tuned!