Hvad inspirerede mig til at skrive denne bog? Hvilke tanker og oplevelser ligger bag? Hvad er formålet med værket?
Hvis det er tanker, der har strejfet dig, så læs med her, hvor jeg fortæller om min egen fortolkning af “AFHÆNGIGHEDSSAMFUND”, bogens betydning for mig og omverden, dens budskab, mm.
Hvordan startede min bogrejse?
“AFHÆNGIGHEDSSAMFUND” startede ikke som et manuskript til en bog. Jeg var i den hidtil hårdeste periode i mit liv lige inden, jeg ramte bunden. Jeg havde mange problemer både familiært, personligt og i samtlige andre relationer. For at holde styr på alt, skrev jeg alt ned i et forsøg på at mindske forstyrrelserne i min overarbejdende hjerne. Jeg skrev alt ned. Alt jeg kunne mærke. Alt jeg skulle holde styr på. Alt jeg gerne ville. Efter jeg blev diagnosticeret, bad min psykolog mig om at skrive mine problemer og følelser ned, så jeg ikke ville glemme dem inden vores næste samtale. Jeg blev derfor ved med at skrive noter ned på min telefon. Det gav på ingen måde den effekt, jeg ville have ønsket. Jeg fik ikke styr på mine tanker og følelser. Jeg fik “blot” skrevet 500 A4-sider ned af noter og tanker i løbet af de tre år, jeg forsøgte mig med denne strategi. Jeg måtte indrømme at lige meget hvor god en taktik det er at skrive sine tanker og følelser ned, kan overvældelse ødelægge denne gode ide, og man må finde en anden måde at nedbryde overvældelsen på.
MEN DET ER IKKE SUNDT JEG ØDELÆGGER MIG SELV FOR AT PASSE PÅ ANDRE DET ER IKKE MIT ANSVAR MEN JEG TØR IKKE ANDET DET ER KONSEKVENSEN VED AT KUNNE INGENTING
– Citat fra “AFHÆNGIGHEDSSAMFUND”
Et år efter at have nedbrudt hjerne-overvældelsen, kiggede jeg ned gennem min mobil. Jeg fandt noterne frem igen. Læste lidt af dem. Opdagede en rytme. Jeg skrev noterne om. Gav det mere form. Rettede stavefejlene. Inddelte noterne i kategorier. Slettede noget af det, der gik igen. Indsatte nogle ting, jeg synes manglede. Skrev en intro og en afslutning. Indsatte nogle samtaler, jeg havde haft med andre i omkring samme periode. Nu var det blevet en bog.
Et klassesamfund Det vigtigste ord For alle de hjerneløse Undersåtter Af samfundet Afhængighedssamfundet
Fordommene Kasserne Kontrasterne I samfundet
Rig og fattig Pæn og grim Rigtig og forkert Og så videre Der er ikke et svar på disse ting Men det er der I den vestlige virkelighed
– Citat fra “AFHÆNGIGHEDSSAMFUND”
Bogens budskab og formål
I og med jeg ikke skrev denne bog med et formål om at få den udgivet, strækker den sig på et mere personligt plan end hvad den ville have gjort, hvis jeg havde skrevet bogen med henblik på at skabe et følelsesmanifest. Men et følelsesmanifest er hvad det endte med at blive. Et ærligt følelsesmanifest.
Da jeg valgte at udgive bogen var det ikke med henblik på at jeg havde skabt en bog, andre ville sætte sig ned og læse i aftensolen og tænke “Sikke en interessant og fængende bog. Den var mest af alt skabt til at skabe et opråb til sundhedssektoren og offentlige organisationer med en virkelig fortælling, samt give andre et indblik i, hvad det vil sige at være psykisk ustabil, samt hvorfor man bliver psykisk ustabil af samfundet og hvorfor flere og flere bliver ramt af netop dette. Derudover havde jeg et ønske om at ramme en gruppe af mennesker, der stod i samme situation som mig; tidligere at have haft enorme psykiske problemer og måske stadig slås med dem. Nogle gange kan det hjælpe at have noget genkendeligt ved hånden, man kan spejle sine følelser i. Lidt på samme måde, som følelsesladet musik giver os noget givende når vi lytter til det. Når det genkendelige bliver puttet ind i kunst, fx musik, digte og malerier, bliver der talt på en anden måde til hjernen og de følelser, der er svære at kapere, og dermed kan problemerne i nogle tilfælde blive vendt på hovedet, lettes eller forløses. Det er også af denne grund, man kan blive opfordret til at gå anderledes til værks under problemer, hvis første forsøg ikke lykkes, da der ofte er forskellige veje ind til løsningen og så skal man blot finde en af de veje, der ikke er spærrede eller endeveje.
Efter bogens udgivelse, fik den endnu et formål, jeg opdagede ved et tilfælde. Jeg opdagede at min demens-ramte bedstefar fik glæde af at læse min poesi. Han fortalte at hvis han ikke kunne overskue noget, blev forvirret, eller ikke kunne huske noget, satte han sig ned med in digtsamling og læste et par sider. Dette gjorde at hans hjerne blev aktiveret igen, så han kunne begynde at lave noget igen uden de store demens-problemer. Jeg fandt dette meget interessant og fascinerende. Jeg havde godt før hørt at poesi kunne hjælpe med at aktivere hjerne grundet den måde det er skrevet, men jeg havde ikke før set beviser for det med egne øjne. Først overvejede jeg om grunden til, min bedstefar fik det bedre af at læse min bog, lå i, at det blot var fordi han kender mig, og det derved aktiverede noget i hans hjerne, eller om det rent faktisk var poesien, formen og opsætningen der bidrog til det. Jeg har endnu ikke fundet et svar på det endnu, men jeg har tænkt mig at undersøge det nærmere.
Hvad har formet “AFHÆNGIGHEDSSAMFUND”
“AFHÆNGIGHEDSSAMFUND” er et følelsesmanifest taget direkte ud fra mit eget liv. Kampen om at passe ind. Underklasseprivilegier – eller mangel derpå. Længslen efter at lære sig selv at kende. Brutal ærlighed og selvdestruktion Ensomhed og seklusion Afhængighed og afledning fra den konstante søgen efter at passe ind.
Vi er ikke mennesker Medmindre vi er fulde Eller skæve Så vi kan glemme virkeligheden Have en falsk følelse af tryghed
– Citat fra “AFHÆNGIGHEDSSAMFUND”
Troen om at adrenalin, endorfiner og hurtig glæde er den bedste glæde, der kan opnås. Normernes indspark på, hvem der har ret til hvad – hvem har ret til glæde? Hvem har ret til kærlighed? Hvem har ret til uddannelse? Ja, hvem har ret til at leve i det hele taget. Hvorfor skal jeg være på en bestemt måde før jeg føler mig berettiget til at have venner, og hvorfor er min seksualitet og seksuelle aktivitet vigtigere for alle andre end den er for mig og hvorfor føler jeg mig derfor presset til at have de samme erfaringer og oplevelser som alle andre, og hvad skal jeg gøre når jeg hele in barndom fokuserede på min families helbred og mit eget ansvar til deres konstante ustabiliteter frem for at fokusere på min egen identitet, gode relationer, romantiske erfaringer, læring af egen lyst og en konstant følelses af at skulle opnå det samme som alle andre. Følelsen af at skulle være det samme har også været der for mig. Men jeg lærte hurtigt at jeg aldrig ville være i stand til at følge med på andres niveau. Jeg accepterede derfor blot aldrig at kunne passe ind, hvilket cementerede min status som person andre ikke forstod og holdte sig fra på præcis samme måde som jeg holdte mig fra dem.
NÅR JEG KIGGER PÅ ANDRES LIV SER JEG DE ER PERFEKTE
I DERES EGNE ØJNE ER DE IKKE PERFEKTE ALLE HAR PROBLEMER DET VED JEG GODT NOGLE HAR BARE FLERE PROBLEMER END ANDRE ELLER STØRRE PROBLEMER END ANDRE ELLER BEGGE DELE PÅ EN GANG SAMFUNDET BILDER OS IND AT DER ER EN IDEALITET EN PERFEKTION ALLE KAN OPNÅ MAN FÅR DET AT VIDE I PSYKIATRIEN DE HAR MÅL FOR HVORDAN MAN BLIVER PERFEKT
– Citat fra “AFHÆNGIGHEDSSAMFUND”
Alle disse ting beviser at der er forskel på børns vilkår for at kunne passe ind i Danmark, og der er mange flere end dem, der står ovenfor, og der er mange flere beviser, der heller ikke passer på mig og min egen barndom.
Der skal samtale, debat og nye perspektiver i gang, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at give børn og unge bedre vilkår til at kunne drive vores fremtid. Børn og unge skal vejledes og styrkes, så de har redskaber til at kunne bringe vores ideer og mål videre frem, frem for blot at skabe et samfund uden fremgang og med en accept af at alt er håbløst. Lad os skabe håb i vores samfund! “AFHÆNGIGHEDSSAMFUND” var min katalysator til at forsøge at gøre en forskel. Vi kan alle gøre en forskel og vi kan alle skabe håb. Ikke nødvendigvis ved at udgive en bog, men ved blot at turde deltage i debatten og turde at være villig til at lære hvordan man kan gøre en forskel.
Når dette er lært, kan alle skabe ændringer og håb.
Det kan godt være, dette ikke er et svar. Til samfundets problemer. Men jeg har et håb. Jeg håber, det kan give svar. Det giver ikke svar til alle tænkelige problemer. Det giver heller ikke svar til noget bestemt. Jeg håber blot, det giver svar og. Stof til eftertanke. Stof til forkerte svar til et uløseligt spørgsmål. Et hidtil uløseligt spørgsmål.
